Lidt om B. A. Paris

Lidt om B. A. Paris

B. A. Paris er født i England, men har tilbragt det meste af sit liv i Frankrig med sin mand og deres fem døtre, indtil de for nylig flyttede tilbage til England. Hun har arbejdet inden for både finanssektoren og som lærer.

Bag lukkede døre er Paris’ første thriller, som har solgt i mere end én million eksemplarer. Den er blevet solgt i over 37 lande, er blevet kåret som en New York Times bestseller og har været på Sunday Times’ bestsellerliste. Sammenbruddet blev i 2017 annonceret som værende én af de mest ventede thriller-romaner af Bustle!, og var derudover i 2018 finalist til the International Thriller Writers Best Hardcover Thriller Award.

Nu er hun i 2020 aktuel med Dilemma, som har fået fantastiske anmeldelser:

“En fremragende hitchcocks spændingsroman.”
– Publishers Weekly

“Paris beviser endnu en gang sit værd som spændingsforfatter med denne fængende psykologiske thriller.”
– Library Journal

“En nervepirrende thriller med et overraskende plot, der først bliver afsløret mod slutningen.”
– Litteratursiden

 

Nedenfor kan du læse mere om B. A. Paris’ bøger, som kan købes på Jentas’ hjemmeside her.


B. A. Paris – Bag lukkede døre

BAG LUKKEDE DOERE Bog 1000x1500Kender du Jack og Grace? Han ser godt ud og er velhavende. Hun er både charmerende og elegant. Han kæmper for voldsramte kvinder og har aldrig tabt en eneste sag. Hun er den perfekte hustru, der forguder sin mongolide lillesøster og er fremragende til både havearbejde og at lave mad. De er stadig nygifte, men det virker allerede, som om de har alt. Man kan bare ikke undgå at kunne lide dem. Man bliver fortryllet af luksussen og den lette stemning i deres hjem, af deres imponerende middagsselskaber. Man får lyst til at lære Grace bedre at kende.

Men det er ikke så let, for Jack og Grace er mildest talt uadskillelige.

Nogle ville sige, at det er ægte kærlighed. Andre ville undre sig over, hvorfor Grace aldrig tager telefonen. Eller hvorfor hun aldrig kan mødes til en kop kaffe, selv om hun ikke arbejder. Hvordan hun kan lave så overdådige måltider og stadig være så slank. Eller hvorfor hun tilsyneladende aldrig tager noget med sig, når hun går hjemmefra, ikke engang en kuglepen. Og hvorfor alle vinduerne i stueetagen er sikret med metalskodder.

Gad vide, hvad der egentlig går for sig bag de lukkede døre.


B. A. Paris – Sammenbruddet

DK SammenbruddetHvis du ikke kan stole på dig selv, hvem kan du så stole på?

Cass har haft det svært siden den aften, hun så bilen i skoven. Den stod ved den bugtede vej ude i skoven, mens regnen silede ned, og der sad en kvinde i bilen – den kvinde, der blev dræbt. Cass har forsøgt at skubbe forbrydelsen ud af sine tanker, for hvad kunne hun i grunden have gjort? Det er en farlig vej at befinde sig på under et uvejr, og hun ville sandsynligvis selv være kommet til skade, hvis hun var standset. Og ikke bare det, hendes mand ville også være blevet rasende, hvis han havde fået at vide, at hun havde brudt sit løfte til ham om ikke at skyde genvej gennem skoven.

Men lige siden den aften er hun begyndt at glemme alle mulige småting. Hvor hun stillede bilen, om hun har taget sine piller eller ej, ja, selv koden til alarmen.

Det eneste, hun ikke kan glemme, er kvinden, den kvinde, hun måske kunne have reddet, og den forfærdelige skyldfølelse, der bliver ved med at nage hende.

Og de tavse opkald, hun hele tiden får, og følelsen af, at der er nogen, der holder øje med hende …


B. A. Paris – Bring mig tilbage

DK Bring Mig Tilbage 1400x2100pxEfter en ferie, holder Finn og Layla ind på en rasteplads for at gå på toilettet. Da Finn kommer tilbage, er Layla sporløst forsvundet. Det er i hvert fald, hvad han fortæller politiet.

Ti år senere er Finn forlovet med Ellen, Laylas søster. Der er dog noget ved Ellen, som Finn ikke helt kan forstå, og han stoler måske heller ikke helt på hende, som han burde.

Kort tid før det planlagte bryllup, får Finn et opkald om, at nogen har set Layla. Han begynder også at få e-mails fra fremmede, som ved mere, end de burde, og pludselig begynder der at dukke ting op fra Laylas fortid.

Kan Layla være i live – og på sporet af Finn? I så fald, hvad vil hun, og hvad ved hun?

 

 


B. A. Paris – Dilemma

DK Dilemma 30x45Det er Livias fyrreårsfødselsdag, og hun holder sit livs fest som erstatning for det bryllup, hun aldrig fik. Alle de mennesker, hun holder af, kommer, bortset fra hendes datter, Marnie, der studerer i udlandet. Men selvom Livia elsker Marnie, er hun i al hemmelighed glad for, at Marnie ikke kommer til festen. Hun er nødt til at fortælle Adam noget om deres datter, men hun har tænkt sig at vente, indtil festen er forbi, så de kan opleve disse sidste lykkelige timer sammen.

Adam vil gerne have, at Livia får den helt perfekte fest, så i al hemmelighed har han aftalt med Marnie, at hun kommer hjem og overrasker Livia til festen. Men i løbet af dagen hører han nogle forfærdelige nyheder. Han er nødt til at fortælle Livia det, for de kan da ikke holde fest med den viden? Men hun er så lykkelig, så spændt – og om et øjeblik kommer gæsterne.

En dag, der kommer til at forandre en familie resten af livet – Dilemmaet er en åndeløs spændende, hjerteskærende ny roman af B. A. Paris, Sunday Times’ bestseller med en million solgte bøger.

Close